Virksomheder

En aktiv naturkalender med 365 oplevelser i Danmark

UD HVER DAG

Vi bruger mindre og mindre tid i naturen og mere og mere tid foran skærmen.
Men med naturvejleder Lenette Schunck Svendsens nye naturkalender er der er ingen undskyldning for ikke at komme ud hver dag – bare 10 minutter. Altafgørende for vores sundhed.
De fleste af os kender til, at det kan være svært at komme ud og bruge tid i naturen. Der er mange barrierer: vejret, tiden og ikke mindst overvejelser om, hvad man skal lave. Men det er vigtigt at vi kommer ud hver dag. Forskning viser nemlig tydeligt, at naturen har en positiv indflydelse på både vores fysiske, mentale og sociale sundhed.
Vi mennesker er selv en del af naturen og dens årlige cyklus, desværre er det dog de færreste af os, der aktivt lever i takt med sæsonerne. Tværtimod bruger vi mere og mere tid foran diverse skærme, men hvis vi bliver indenfor hele året, mærker vores nervesystem ikke årets udvikling, de bitte små forandringer i naturens elementer hver dag: fra bidende frost, regnvejr og blæst til det spirende forår og den dejlige sommersol – det hele er vigtigt. For at gøre det let og ligetil at bruge mere tid i naturen udgiver vejleder og inspirator Lenette Schunck Svendsen nu naturkalenderen Ud hver dag. Opdelt efter årets 12 måneder byder bogen på 365 enkle og konkrete idéer til lege og sanselige oplevelser, som ligger (næsten) lige udenfor døren.


”Vi har så meget at lære både i og af naturen, men jeg tror på, at vi skal starte med at glæde os over at komme ud og at genfinde lysten til at være en del af det derude. Vi skal øve os i at nyde naturen og det omskiftelige vejr, finde fortrolighed i planterne, spejle os selv i dyrene og føle os trygge i landskabet, så vi kan begynde at åbne op og tage imod – ét skridt ad gangen.”– Lenette Schunck Svendsen

Målgruppe og formål
Ud hver dag er bogen til alle, der ønsker at bruge mere tid i naturen, både alene eller med børnene. Forældre, bedsteforældre og pædagoger kan derfor med fordel læse med for at få gode idéer, der kan lokke de små med ud i det fri.
Bogen fokuserer på de almindelige og lettilgængelige oplevelser i hverdagen. Naturen gemmer selvfølgelig også på store og unikke oplevelser: sjældne biller eller store farvestrålende sommerfugle, som måske kun besøger Danmark hvert 20. år. Men hvis vi skal have tid, råd og overskud til at komme ud hver dag, handler det om at finde magien i de små oplevelser, der venter lige ude foran døren. Derfor er alle bogens idéer gratis og kræver stort set intet grej. 

Ph.d. og direktør i Vinatur Simon Høeghmark har skrevet bogens forord:
Jeg vil gerne give min allerstærkeste og kærligste anbefaling til at læse og bruge denne bog og få et mere lykkeligt liv.”

Pressemeddelelsen, da bogen udkom 29. maj 2024

Bestil eller læs mere hos hos Muusmann forlag.

Udgivelse ud hver dag