
Hvem står bag og går forrest
Lenette Schunck Svendsen
Med mere end 20 år erfaring med naturformidling for børn og voksne, kan jeg helt sikker også hjælpe dig med at komme tættere på naturen.
Naturvejleder, friluftsvejleder, forfatter, fotograf og “pædagogisk” mor, der både i sin fritid og sit arbejdsliv forsøger at kombinere barnlig glæde, kreativitet og naturen. Selv elsker jeg at færdes ude, og at tage imod alle de oplevelser, som naturen giver – Vil DU med?
Igennem Udeliv med indlevelse går jeg all in for at motivere flere til at komme UD HVER DAG.
At komme ud hver dag har mange positive og dokumenteret effekter.
For mit eget vedkommende, har den daglige gåtur sat 3 potentielle diskosprolapser på hold, og hjulpet mig igennem sygdom og stress.
Indsatsen foregår via flere forskellige kanaler, og du er velkommen til at være med på rejsen.
Find gruppen UD HVER DAG på Facebook. Her er du velkommen til at dele dine oplevelser og fotos fra den daglige tur ud i naturen – eller blot et smut til købmanden. En gang om ugen vil jeg poste en lille opgave, så deltagerne kan få et mål med dagens tur.
På hjemmesiden samt alle andre platforme, anvender jeg udelukkende egne fotos.
Se flere fotos fra ture og idéer til udendørsaktiviteter på bloggen Udeliv med indlevelse.
Du kan kontakte mig for nærmere information på mailen: udelivmedindlevelse@mail.dk