Et program for en formiddag med svampetur kunne se således ud:
Svampetur
Kom med på en lærerig tur rundt i efterårsskoven med indlagte små-opgaver, der styrker sammenholdet og teamet. Vi går 3-5 km i naturen i et roligt tempo, hvor alle kan være med, og sanserne kan nå at komme i brug.
En formiddag væk fra mobilen og fuldt nærvær sammen med kollegaerne i nye omgivelser. Naturen kan noget særligt, det styrker trivslen at få lys, luft og motion og samtidigt styrke fællesskabet.
At samle svampe er en tillidssag; hvordan kan vi sammen sikre, at de rigtige svampe kommer i gryden?
Sanserne kommer i brug, når vi skal bestemme en svampeart: hvordan lugter den, hvordan ser den ud, hvordan smager den og hvordan føles den?
Her skal alle deltagere på banen, og i fællesskab plukker og sorterer vi de fundne svampe og sammen tilbereder vi slutteligt en smagsprøve over bål.
Helt enkelt, så kommer I i kontakt med naturen på en ny måde, I bliver introduceret til et nyt sted, noget af turen foregår ude i terrænet, og I opdager nye organismer, som kan vække genkendelsens glæde, næste gang I støder på dem.
Deltagerne lærer hinanden at kende fra nye vinkler og får testet deres viden om svampenes liv.
Undervejs får I Inspirationen til at tænke naturen mere ind i hverdagslivet både til gavn for den enkelte deltager, men også som et redskab til at styrke arbejdsglæde og fællesskab i arbejdslivet.