Julemandens Genbrugsværksted

2020: En toiletrullejulepyntsjulekalender
Temaet er genbrug – genbrug af alle de papruller, som bliver til rest, når toiletrullen eller køkkenrullen er brugt op.

Et ideelt idékatalog at have liggende fremme i december til jule-hygge-dage med familien, i dagtilbuddet eller i SFO’en om eftermiddagen.

Hæftet indeholder 52 sider; du får en oversigt samt 24 opslag – ét til hver dag i december indtil juleaften – hvor der på højre side er en udførlig visuel vejledning til dagens opgave, og på venstre side er der yderligere inspiration at hente i form af fotos af beslægtede idéer, så man selv kan variere sværhedsgraden og tilpasse til forskellige aldre.

Opslag fra den 8. december

Hæftet er samlet med en spiralryg, så man lettere kan lave et opslag, der bliver liggende i brugssituationer.
Hæftet sælges for 100,- kr. pr. stk. plus porto.
Samlet pris samt kontonummer tilsendes på mail efter bestilling.

Såfremt du er interesseret i at købe et eksemplar, er du velkommen til at sende en bestilling til adressen: udelivmedindlevelse@mail.dk
Skriv: Julebog i emnefeltet og angiv venligst følgende:

  1. Navn og adresse på modtager
  2. Telefonnummer; bruges som kundenummer og til beskeder fra Post Nord
  3. Hvor mange eksemplarer du ønsker
  4. Om du ønsker at betale via bankoverførsel eller med EAN-nummer (som så skal anføres).
    Ved bankoverførsel afsendes bestillingen, når pengene er modtaget.
  5. Hvilken form for forsendelse du ønsker:
    Brev indenfor 5 dage: 60 kr.
    Brev dagen efter: 87 kr.
    Pakke til posthus: 50 kr.
    Pakke til adresse: 65 kr.
    OBS: nye portopriser på vej

Du er også velkommen til at skrive, hvis du har yderligere spørgsmål til hæftet.
De første eksemplarer er i skrivende stund indsendt til optagelse på bibliotekerne og en lektørudtalelse.

Hæftet er solgt i 68 eksemplarer til bibliotekerne, så du kan bestille det hjem til dit eget bibliotek, og låne det dér; søg på bibliotek.dk.

Indeholdt er til eksempel vejledningen til disse skønne og nemme juleringe:
Se vejledning her.